Hyperkeratose er en fortykkelse af den yderste del af epidermis, stratum corneum. I dette lag indeholder cellerne meget keratin, som er et protein, der giver dem en tør og meget hård karakter. I nogle situationer er der en unormal ophobning af keratin, hvilket skaber små eller store pletter af tør og ru hud.
Hyperkeratose er først og fremmest et fysiologisk tilpasningsfænomen, som gennem en accelereret produktion af celler med masser af keratin har til formål at styrke epidermis modstandskraft. Når man går barfodet eller udfører intensivt manuelt arbejde, opstår der en fortykkelse af fodsålerne og håndfladerne. Dette fænomen har en gavnlig beskyttende effekt, men skaber ubehag på hudens overflade, som bliver ru og får tendens til at sprække.
Hvis den fysiske belastning er lokaliseret (gentagne gnidninger, permanent pres på et meget specifikt område), får hyperkeratosen udseende som en ligtorn (callus). Det mest almindelige eksempel er en plantar callus, der skyldes høj belastning af et lille hudområde, hvilket giver et smertefuldt fænomen, ligesom når et fremmedlegeme kommer i kontakt med foden.
Af alle dermatologiske tilstande er det psoriasis, der næsten altid giver hyperkeratotiske områder. De typiske plamager, der oprindeligt er røde, er omgivet af tykke, meget tætte hudflager, hvilket giver et skællet udseende. Der dannes et slags panser, som givergive betydelige æstetiske skader, ubehag i huden og forhindrer psoriasismedicinen i at trænge ind.
Når der er en fysisk årsag (friktion, uregelmæssig støtte), skal du først og fremmest forsøge at fjerne dette pres.
For at fjerne hyperkeratose er det nødvendigt med fugtgivende og blødgørende produkter, der er beriget med aktive ingredienser, som opløser keratinblokkene. Urea og salicylsyre er de vigtigste keratolytiske aktive ingredienser. Alt efter tykkelse, placering og årsag til hyperkeratose bruges disse stoffer i forskellige koncentrationer ved at inkorporere dem i meget nærende cremer.
Når de anvendes til behandling af psoriasis, hjælper de med at fjerne læsionerne. Når hyperkeratosen er blevet fjernet, skal der følges op med aktuelle kortikosteroider eller D-vitamin analoger.
En konsultation hos en hudlæge bør overvejes. Det er nogle gange svært at diagnosticere hårbundstilstande, selv for en specialist. De to mest almindelige tilstande, der passer til denne beskrivelse, er psoriasis og seborrhoisk dermatitis. I begge tilfælde vil en målrettet anvendelse af plejeprodukter, der indeholder urea og/eller salicylsyre, forbedre symptomerne. De har en tendens til at komme og gå med kronisk og tilbagevendende opblussen: Det er vigtigt at søge råd hos en hudlæge.
Denne beskrivelse kan være et tegn på mange ting, men det første gæt er keratosis pilaris. Denne skade viser sig ved hyperkeratose i håret. Den er særlig almindelig og kan findes hos en tredjedel af befolkningen. Det er et æstetisk problem, og mange patienter vil gerne vide, hvordan de kan håndtere det. Ud over fugttilførsel kan brugen af keratolytiske cremer hjælpe med af forbedre dette problem.
