Partnerskaber: Eau Thermale Avène er engageret i onkologi

De fleste kræftpatienter kan skrive under på, at kræftbehandling har konsekvenser for huden. Huden kan blive meget mere sensitiv som følge af den belastning, den udsættes for. Eau Thermale Avène har ekspertise inden for kræftbehandlingernes bivirkninger i huden. Med denne ekspertise har brandet udviklet produkter, som hjælper til at gøre patienternes rejse så behagelig som muligt. Men det er også gennem sine forpligtelser, at brandet gør en forskel for kræftpatienter og tidligere kræftpatienter.

av_peau-cancer_dermatologue_depistage_1x1 472x472

En langsigtet forpligtelse til at forebygge hudkræft

Eau Thermale Avènes forpligtelse inden for kræft har varet ved længe. Denne forpligtelse sigter mod at hjælpe patienter med bivirkninger i huden, men den sigter også mod at hjælpe patienterne til at opnå fysisk og psykisk velvære. Eau Thermale Avène har derudover været involveret i forebyggelse af kræft i en lang periode.

Brandet har i mange år bidraget til initiativer til screening af hudkræft i Frankrig og i udlandet. Derudover er brandet engageret i European Skin Cancer Foundation (ESCF), en fond, der blev oprettet i 2008. Sammen arbejder fonden og Eau Thermale Avène for at øge opmærksomheden om hudkræft, gøre folk klogere på sygdommen samt at forebygge den. En sygdom, der i dag er blevet et reelt folkesundhedsproblem. 

I Frankrig har Eau Thermale Avène haft og fortsætter med at have et langvarigt partnerskab med Syndicat National des Dermatologues-Vénérologues. En organisation, der siden 1998 har været hovedansvarlig for eventet Skin Cancer Prevention and Screening Day. Siden 2017 har dette event udviklet sig fra at vare en dag til at vare en uge, en uge hvor der sættes fokus på forebyggelse og screening. Mere end 300.000 mennesker har allerede draget fordel af dette event.

 

 

Eau Thermale Avène bidrager til understøttende plejeinitiativer

Eau Thermale Avène er specialist i dermokosmetik og støtter flere forskellige foreninger, der har valgt at hjælpe og tage sig af kræftramte personer for at få dem til at smile igen.

Det gælder f.eks. foreningen Tout Le Monde Contre Le Cancer og dens oprindelige initiativ LÉchappée Rose. Siden 2017 har Tout Le Monde Contre Le Cancer besøgt hospitaler i hele Frankrig for at tilbyde patienter og plejepersonale et øjebliks afslapning og beroligelse. Dette omrejsende wellnessinstitut tilbyder behandlinger, ideer til aktiviteter og udveksling af erfaringer. Eau Thermale Avène bidrager økonomisk til dette fantastiske initiativ og uddanner også kosmetologer inden for initiativet. Behandlingerne udføres med Eau Thermale Avène-produkter, som tilbydes til patienter og deres pårørende.

Derudover støtter Eau Thermale Avène foreningen The Belle & Bien Association. En forening, som i over 15 år har afholdt workshops om ansigtspleje og makeup for sundhedsinstitutioner og partnerforeninger. Dette franske initiativ, som hører under det internationale Look Good Feel Betterprogram, hjælper med at genoprette selvtilliden og selvværdet hos kvinder, der er i kræftbehandling. Et af formålene med initiativet er at hjælpe patienterne med at genfinde glæden ved livet ved hjælp af produkterne fra Eau Thermale Avène.

 

av_peau-cancer_atelier-maquillage_1x1 472x472

Eau Thermale Avène tilskynder patientcentrerede projekter

Eau Thermale Avène har også valgt at engagere sig i projekter, i hvilke brandet og projektet deler fælles værdier.

 

The Étincelle Association

The Étincelle Association blev grundlagt i Montpellier og er på nuværende tidspunkt placeret i Toulouse og Ile-de-France-regionen. Foreningen har siden 2007 arbejdet for kræftpatienters velbefindende og hjulpet lige fra fasen, hvor diagnosen bliver stillet til den nye livsfase, hvor kræftbehandlingen er blevet afsluttet. Dette plejeinitiativ er gratis, det tilbydes for personer over hele verden og det er helt personligt. Initiativet tager udgangspunkt i alle aspekter af den syge persons situation, det vil sige både i forhold til det fysiske, psykologisk, sociale og det faglige. Eau Thermale Avène yder økonomisk støtte til foreningen og tilbyder derudover sine dermokosmetiske produkter som hjælp til at organisere ansigts- og kropsbehandlinger.

Institut Rafaël

Institut Rafaël blev oprettet i 2018 i Levallois-Perret. Hos instituttet er man fortaler for integrativ medicin: en tilgang, der tager hensyn til alle aspekterne af patientens situation. Dette avantgarde center for patienter, der har afsluttet kræftbehandling, har et forskningscenter tilknyttet og tilbyder et stort og bredt udvalg af behandlingsformer, lige fra kunstterapi til naturopati, hypnose og kosmetologisk støtte. Ud over at støtte instituttet økonomisk arrangerer Eau Thermale Avène regelmæssigt workshops om fugtpleje, hudhygiejne, korrigerende makeup osv. Disse workshops er gratis og gennemføres med produkter fra Eau Thermale Avène.

VENLIG (OG KOMPETENT) RÅDGIVNING

Apotekere er vigtige samarbejdspartnere for Eau Thermale Avène. Det er nemlig på apotek, du kan finde de produkter fra brandet, som er særligt kendt for deres sikkerhed til kræftpatienter.

Og for at gøre det endnu lettere for patienter, der er i gang med kræftbehandling, tilbyder nogle apoteker eller skønhedsbutikker nu et helt område i deres apotek/butik, som kun indeholder produkter til kræftpatienter. Med hjælp fra apotekspersonalet kan kræftpatienter finde lige præcis de produkter, de har brug for.
I disse områder med produkter til kræftpatienter kan du også finde mærket MÊME og dets produkter. MÊME er den første startup-virksomhed, der har fremstillet dermo-kosmetiske produkter, som er udviklet af og til kræftramte kvinder. Produkterne fra MÊME har siden 2017 hjulpet med at bekæmpe bivirkningerne af kræftbehandling som f.eks. hårbundsirritation, hånd-fod-syndromet eller neglesarthed, samtidig med at produkterne holder neglene feminine. Disse produkter er udviklet i samarbejde med kræftlæger og hudlæger og virker glimrende som supplement til produkterne fra Eau Thermale Avène.

av_peau-cancer_carte-de-france_partenariats-regionaux_1x1 472x472

 

 

Eau Thermale Avène, altid tættere på dig

Eau Thermale Avène er engageret i hele Frankrig i lokale partnerforeninger. Et dagligt engagement i at være så tæt på patienterne som muligt.

 

Tilbage til toppen