Indhold

Permanente rødme ved hud med couperose

Couperose. Et fint navn for en tilstand, der for mange kan være ganske invaliderende. Couperose er kendetegnet ved rødme, hvor fine røde eller lilla blodkar er tydelige i ansigtet. Denne lokale rødme er en permanent tilstand, som kan være meget generende. Men jo bedre du forstår tilstanden, desto bedre kan du håndtere den.

Hvorfor har jeg røde plamager på huden?

Når din hud bliver rød, skyldes det, at dine blodkar udvider sig. Normalt udvider de sig kun midlertidigt, og rødmen vil forsvinde, når karrene vender tilbage til deres normale tilstand. Hvis du lider af rosacea, og mere specifikt af couperose, bliver de små blodkar i ansigtet ved med at være udvidede. Derefter bliver de tydelige, så de kan ses med det blotte øje på huden. Denne tilstand rammer personer med hypersensitiv hud. De vil opleve, at blot den mindste irritation i huden vil føre til rødme. I de seneste år har specialister imidlertid identificeret andre årsager til couperose, såsom inflammation i forbindelse med immundefekter.

En sund hud
B Couperose

b2_av_peaux-sensibles_schema_dilatation_vaisseaux-sanguins_1x1_v3 472x472 1. Hypodermis 2. Dermis 3. Epidermis 4. Blodkar
av_peaux-sensibles_couperose_1x1 472x472

Hvad udløser couperose?

Couperose kan udløses og forstærkes forskellige interne og eksterne faktorer. At få et kendskab til disse faktorer vil hjælpe til, at man bedre kan forstå sin hud og den måde, den reagerer på. Nogle af de faktorer, som er vigtigst at kende til, er:

  • Mad: Rødme kan skyldes mad, som enten er for stærkt/krydret eller for varmt. Det kan også skyldes alkohol, så pas på med vinen, hvis den udløser rødme i dit tilfælde.
  • Vejrmæssige forhold: kolde vindstød eller langvarig udsættelse for solen kan belaste hypersensitiv hud
  • Uegnede kosmetikprodukter: Nogle produkter indeholder ingredienser, som din hud måske ikke tolererer særligt godt, og andre indeholder måske ikke de aktive ingredienser, der er nødvendige for at berolige din hud ordentligt
  • Kortikosteroider: Denne type behandling kan få blodkarrene til at udvide sig og gøre din hud mere sart

Couperose

Kan man bekæmpe couperose?

Bare rolig, der findes løsninger til at håndtere couperose. Rødme er ikke en uovervindelig tilstand, og du kan faktisk allerede fra nu af iværksætte konkrete tiltag, som vil gøre det muligt for dig at få det bedre med din hud:

• Vælg kosmetikprodukter, der indeholder de rigtige ingredienser: Hudplejeprodukter, der er udviklet til sensitiv hud med tendens til rødme, indeholder aktive ingredienser, der kan reducere udvidelsen af blodkarrene og samtidig berolige og beskytte din hud
• Begræns risikoen for hudirritation: Brug skånsomme bevægelser og undgå at gnide huden, når du renser eller fjerner makeup fra dit ansigt

• Beskyt dig selv mod de ydre omgivelser: UV-stråler, kolde vindstød, varm luft, hårdt vand osv.; der er mange eksterne faktorer, som din hud kan være sensitiv over for, så sørg for at beskytte huden i ansigtet
• Undgå alkohol og stærke krydderier: Nogle fødevarer og drikkevarer bidrager til rødme, så det er vigtigt, at du tilpasser din kost til din huds sensitivitet
• Korrigerende makeup: Særlige makeup-produkter kan bruges til at skjule lokal rødme i ansigtet, f.eks. en grøn korrektionsstift, suppleret med en passende foundation til at dække og udjævne teinten. Den grønne farve hjælper med at neutralisere hudens rødme

 

Et par ord fra vores ekspert

Der findes forskellige medicinske og dermatologiske behandlingstyper til couperose, f.eks. vaskulær laser. Vi råder dig til at kontakte en hudlæge, som vil kunne stille en præcis diagnose og anbefale den mest hensigtsmæssige behandling.

Fra samme serie

VORES LØSNINGER TIL HUD MED RØDME

Hudplejeprodukter fra Eau Thermale Avène, udviklet til hud, der overreagerer

Anti-Redness Soothing DAY Cream SPF30

Anti-Redness Soothing DAY Cream SPF30

Beskytter - Giver fugt - Reducerer rødme

Tilbage til toppen