Sådan plejer du din hud dagligt under kræftbehandling
Tør hud, rødme, hudirritation etc. Kræftbehandling kan give flere forskellige bivirkninger på din hud. Derfor skal du passe ekstra godt på den, når du er i behandling. Og for at gøre dette skal du indføre gode, daglige rutiner.
Kræft: hudhygiejne ifm. kræftbehandling
Skal jeg tilpasse min daglige hudplejerutine, når jeg er i gang med kræftbehandling? Nogle kræftbehandlinger kan gøre din hud mere tør og mere sensitiv og gøre, at din hud let bliver irriteret. Skånsom og velegnet renserutine og fugtpleje er derfor meget vigtigt for at forebygge og undgå at forværre bivirkningerne i huden. Hvis du indfører de rigtige rutiner i forhold til pleje af dit ansigt og din krop, vil det hjælpe med at reducere virkningerne af kræftbehandlingen på din hud. Du bør dog tage visse forholdsregler, især hvad angår valg af produkter.
Skånsomme produkter, som ikke indeholder aggressive indholdsstoffer: de rigtige produkter under din behandling
Vælg produkterne til din daglige hudplejerutine med omhu for at passe bedst muligt på din hud. Nogle produkter, der ikke er egnede til din hud, kan resultere i yderligere irritation. Brug skånsomme produkter uden parfume og specielt udviklet til hypersensitiv og reaktiv hud, så du ikke gør huden mere tør og øger dens sensitivitet. Stil krav til dine kosmetiske produkter. De må ikke indeholde konserveringsmidler (de kan resultere i allergiske reaktioner) og de skal indeholde så få ingredienser som muligt. Apotekspersonalet vil kunne vejlede dig omkring dette. Spørg din onkolog, læge eller hudlæge til råds, før du bruger dine hudplejeprodukter.
Skånsom daglig hudpleje
Når du er i gang med kræftbehandling, har din hud særlige behov. Det er vigtigt, at du hver dag fortsætter med at passe på dig selv. Men i denne særlige periode er det nødvendigt, at du foretager nogle få små justeringer. Hvilket produkt skal man bruge til at rense ansigtet og kroppen med? Hvad er det bedste at gøre i forhold til at tilføre fugt til ansigtet og kroppen? Kan man fortsætte med at bruge sin sædvanlige vaskegel? Vi deler viden.
Under mine kræftbehandlinger skiftede jeg mine produkter til kroppen og ansigtet, da jeg vidste, at min hud ville blive meget mere sensitiv og reaktiv. Jeg valgte de mest neutrale og skånsomme produkter, og min hud kvitterede med et stort tak. Ingen reaktioner og en relativt behagelig hud.
Kræft: sådan bekæmper man behandlingsrelateret tør hud
Sygdommen og kræftbehandlingerne påvirker hudens struktur og dette kan resultere i tør hud. Xerose (det videnskabelige navn for tør hud) er en af de mest almindelige følger af kemoterapi. Oftest er det en simpel form for tør hud, som varierer i forhold til omfang. Ikke desto mindre er den en kilde til ubehag, da den ikke kun opstår i ansigtet, men på hele kroppen fra top til tå. Regelmæssig pleje med fugtgivende og blødgørende produkter, som er udviklet til det specifikke påføringsområde (f.eks. læberne) vil give huden blødhed og velvære.
Under behandlingen skal du beskytte dig mod solen.
Hvad er mere behageligt end at solbade? Når du er i gang med kemoterapi, øger solens stråler risikoen for forbrændinger i huden, og nogle lægemidler kan gøre din hud hypersensitiv og resultere i hyperpigmentering. Du bør derfor gøre, hvad du kan, for at undgå at udsætte din hud for sollys. Dette gælder selv moderat sollys. Husk altid at beskytte dig selv med en solcreme med en beskyttelsesfaktor på SPF 50+.
Makeup, en skønhedsallieret
Når du er i kræftbehandling, ændrer din teint sig, og din hud mister sin glød. Dine øjenvipper og øjenbryn kan falde af og dit udseende vil blive ændret. Medicinsk makeup vil være en rigtig god allieret og hjælpe dig med at skjule træthedstegn og kræftbehandlingernes effekt. Men også i det tilfælde er det vigtigt, at du tager nogle få forholdsregler ifm. valget af dine produkter og den måde, du bruger dem på. For selv når det kommer til valget af foundation, bør du være grundig.
VENLIG (OG KOMPETENT) RÅDGIVNING
Husk at fjerne din makeup
Hvis du generelt er glad for makeup, er det vigtigt, at du husker at fjerne den hver dag. Du bør rense dit ansigt morgen og aften for at fjerne makeup, snavs og små døde hudceller. Påfør en lille mængde rensemælk eller lotion på panden, næsen, kinderne osv. og massér det skånsomt ind med fingerspidserne i cirkulære bevægelser. Fjern derefter skånsomt det overskydende produkt med en renserondel. Afslut med et spray Avène Termalkildevand. Termalkildevandet fungerer med sine beroligende, blødgørende, irritationsdæmpende og dermatologiske egenskaber glimrende som sidste del af makeupfjernelsen.
VORES SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL
Daglig hudhygiejne for personer med kræft: Vi hjælper dig med at skelne fakta fra fiktion
Nej, makeup er ikke kun til kvinder. Mænd kan også sagtens drage fordel af makeup, især når det kommer til at skjule akneiformt udslæt. Dup en lille smule flydende foundation på områderne med en svamp, og læsionerne vil blive skjult.
Lige som det er tilfældet med dine daglige renseprodukter, så er det vigtigt, at du kun bruger barberprodukter uden alkohol og parfume - velegnede til sensitiv hud. Dette gælder også for aftershave-produkter. Når du er i kræftbehandling, er din hud svækket, og derfor er produkter med alkohol og parfume alt for aggressive for din hud. Hvis du får barberingssår, kan du spraye et pust Avène Termalkildevand på huden, lige inden du påfører en fugtighedscreme.
I nogle tilfælde gør behandlingen huden så sart, at man ikke kan fjerne hår, uanset om det gælder voksbehandling eller hårfjerning med creme/epilator. Under alle omstændigheder er det vigtigste, at du starter med at tale med din onkolog. Hvis vedkommende giver dig grønt lys, kan du henvende dig hos en kosmetolog, der er specialuddannet i hud, der er svækket af kræftbehandling.
Vores løsninger til din hud under kræftbehandling
Hudplejeprodukter fra Eau Thermale Avène er designet til at hjælpe dig med at få det bedre med din hud.Den har en naturlig formulering uden konserveringsmidler. Så hvis du har rødme, mærker en følelse af stramhed, en prikkende fornemmelse, eller hvis din hud føles varm, så er denne creme noget for dig.
MERE
- Sådan indfører man en skånsom hygiejnerutine, når man er i kræftbehandlingSådan indfører man en skånsom hygiejnerutine, når man er i kræftbehandling
- Sådan bekæmper man tør hud, når man er i kræftbehandlingSådan bekæmper man tør hud, når man er i kræftbehandling
- Sådan beskytter du dig selv mod solen, når du er i kræftbehandlingSådan beskytter du dig selv mod solen, når du er i kræftbehandling
NYHEDSBREV
Vi tager altid vare på din hud.
Alle vores tips til daglig pleje af din hud.
Hvilken hudplejerutine skal du adoptere?
Identificer, hvad din hud virkelig har brug for med hjælp fra vores eksperter og opdag den mest passende hudplejerutine for dig.